Vi har skrevet denne guide omkring LED lys, da vi får rigtig mange henvendelser fra vores kunder med spørgsmål omkring LED belysning. Det kan være svært at gennemskue hvad man skal købe - vi håber derfor at denne guide er behjælpelig med at svare på de spørgsmål du måtte have - ellers er du velkommen til at kontakte os her.

Hvorfor købe LED pærer hos Elux.dk?

Hos Elux.dk sælger vi kun LED pærer af den højeste kvalitet på markedet. Det betyder at de produkter vi sælger er gennemtestet og overholder alle regler og forskrifter.

Man kan synes at en LED pære der koster 120 kr. er et dyrt produkt, når man kan købe en Kina pære til 30-60 kr. Det viser sig oftest at disse budget pærer er lavet af billigt matriale og det betyder en dårlig køling af LED dioden, eller der bliver anvendt en billig LED diode og derfor vil pæren have en meget kort levetid hvor den udnytter alt sit lys udbytte.

Alle vores pærer er opgivet med en levetid på L70 skalaen - det betyder at levetiden udgør hvornår pærens lysudbytte er under 70%. Mange LED forhandlere angiver at deres LED pærer har en levetid på omtrent 50.000 timer, det er sikkert også rigtigt, men pæren kan måske allerede overskride L70 skalaen ved 1000 timer pga. dårlig køling eller brug af billige LED dioder.

Køber man billige Kina pærer kan man ikke regne med de specifikationer forhandleren oplyser, derfor er et godt råd at spørge efter test rapport for en pågældende pære. På den måde kan man kontrollere at man får en pære med de specifikationer man betaler for.

Hos Elux.dk garanterer vi at vores produkter lever op til de specifikationer vi oplyser, da alle produkter i webshoppen er testet på professionel udstyr, og har dokumentation for dette.

Ny til LED.........? Få svarene her og klik på nedenstående links:

LEDLumenSoklerFordeleTransformererDæmpningFarvetemperaturFarvegengivelseDioder

LED

LED står for Light Emission Diode, hvor man på dansk kender det som en lysdiode.

Det er selve LED chippen der udsender lyset som oftest kan opleves som en lille gul plet inde i lyskilden. Chippen er gul er pga. man påfører et gult lag fosfor på LED chippen for at styre farvetemperaturen, lysnuancen og farvegengivelsen.

Der er meget stor forskel på de forskellige LED chips som bliver produceret. Som udgangspunkt kan man sige at salgsprisen på lyskilden oftest angiver om der er brugt en billig chip af lav kvalitet, eller om der er brugt en chip af meget høj kvalitet.

Hvordan kan man se om det er en god chip der sidder i lyskilden? Det kan man ikke med det blotte øje og det er derfor vigtigt at man køber et produkt, hvor man er helt sikker på at specifikationerne er korrekte - derfor anbefaler vi altid at investere i et anerkendt mærke som Philips - Osram eller Denilux.

Lumen (lm)

Lumen er en måleenhed for mængden af lysstyrke, der kommer fra en lysemitterende kilde. Lumen definerer "lysstrøm", som er energi inden for det frekvensområde, vi opfatter som lys.

Lumen er en mere nøjagtig måde at måle mængden af lys, en bestemt lyskilde afgiver, fordi lumen er en direkte måling af lysafgivelsen. Selvom watt er hvad folk har vænnet sig til at se efter på emballagen og regner med at lyset udsender, er det egentlig ikke en præcis måde at måle lysudbyttet på. Blot fordi en pære anvender en bestemt mængde watt til at lyse, betyder ikke, at den direkte korrelerer med mængden af lys, som pæren afgiver.

Sokler

Sokler

GU10 Bruges primært til spots. Er den mest anvendte sokkel i dag, og er afløser for "stift soklerne" Se vores udvalg af GU10 lyskilder her

MR16 Kendes primært fra de "gamle" halogen spots. De afløses dog i dag af LED der er billigere i drift. Kig på vores udvalg af MR16 lyskilder her

MR11 Også kaldet GU4. Samme problematik som MR16/GU5.3. Afløses af LED produkter ofte med G4 fatning. Se vores udvalg her

G4 Bruges ofte i mindre lamper og har store udbredelse ofte i køkken miljøer under de øverste køkkenskabe. Se G4 her

E14 Den kendte skrue sokkel med lille fatning. Finder stor anvendelse i mindre lamper. Se vores store udvalg her

E27 Kendt af alle, og særdeles udbredt. Den almindelige skruepære med stor fatning. Se E27 hos Elux her

 

Fordele

Der findes rigtig mange fordele ved at benytte LED lyskilder fremfor andre lyskilder.

- Bedre lyskvalitet.
- Spar 80% på el-forbruget for lys.
- Levetid på op imod 40.000 timer
- Bedre for miljøet pga. ingen tungmetaller og minimal udledning af Co2.
- Lav varmeudvikling
- Ingen varmestråling (Infra-rød og Ultra-violet stråling)
- Mere robuste og tåler kulde
- Standardsokler – både skrue- og stiftsokkel


Transformere

I alle vores 230V LED pærer er der indbygget en transformer, der sørger for at produktet får den korrekte spænding.

Ved udskiftning til 12V LED pærer kan det være en god ide at udskifte transformeren, da det ofte er elektroniske transformere der normalt bruges til 12V halogen pærer og disse elektroniske transformere har et krav om et minimumsforbrug (oftest 20W) - det kan betyde at LED pærerne har svært ved at arbejde sammen med transformeren pga. LED pærens lave watt forbrug ikke kan opnå transformerens minimumsforbrug. oplever man at pæren ikke tænder, blinker eller udsender en høj frekvens lyd, er det oftest fordi at minimumsforbruget på transformeren ikke er opfyldt.Vi anbefaler derfor at man investererer i en LED venlig transformer eller en jernkerne transformer. Er du i tvivl om hvordan du beregner forbrug og dimsionering af transformer, så ring eller skriv til os, så kan vi hjælpe dig med den rigtige løsning.

Dæmpning

Det er muligt at dæmpe LED pærer, men det kræver at de er produceret til det. Det kan være en jungle at finde ud af om den givne LED pærer vil fungere med den lysdæmper du har monteret derhjemme, derfor er det vigtigt at det sted man køber sine LED pærer - giver dig mulighed for returret, så du kan returnere pærene igen, hvis de ikke fungerer med din lysdæmper.

Holder man sig til de anerkendte mærker som Philips, Osram eller Denilux er man næsten sikker på at de vil fungere med den lysdæmper man har monteret derhjemme.

Vi anbefaler dog altid vores kunder at købe desiderede LED lysdæmpere som vil virke med stort set alle LED pærer på markedet.

Farvetemperatur

Alle pærer har en farvetemperatur som fortæller om hvorvidt lyset er varmt eller koldt. Alle vores varer er angivet med en farvetemperatur anført som Kelvin (K).

Kelvin er med til at angive hvorvidt om lyset afgiver et varmt lys eller et koldt lys. De fleste pærer i de private hjem ligger på mellem 2600 og 3000K, som er betegnelsen for et varmt hvidt lys, som skaber en hyggelig atmosfære. En højere kelvin på 4000K kan med fordel bruges af synshæmmede eller hos virksomheder, som har brugt for et klart lys.

Farvetemperaturerne 2700K, 3000K og 4000K

farvetemperatur

 

Farvegengivelse

Farvegengivelsen på en lyskilde er noget af det vigtigeste man skal være opmærksom på. Farvegengivelse er en værdi som angiver hvor god en given lyskilde er til at gengive de naturtro farver, altså har man et fad med frugt, som på nedenstående billede kan man se at en lyskilde med en lav farvengengivelse er utrolig dårlig til, at gengive de naturlige farver. En dårlig farvegengivelse er under værdien 80 RA, som giver farverne et mat og kedeligt udseende.

Populært sagt svare et naturligt lysindfald fra et vindue til 100 RA. De bedste glødepærer ligge tæt på 100 RA. De første LED'er der kom til på markedet lå med RA værdier på under 80. I dag får man LED lyskilder der ligger på over 95, og de giver således en farvegengivelse der ligger meget tæt på naturligt lys. Netop RA værdien på en lyskilde har afgørende betydning for prisen. Vær derfor opmærksom på hvad du ønsker af de lyskilder du skal bruge.

 

 

 

Dioder

Hos Elux.dk benytter vi kun de bedste kvalitets dioder fra Sharp, Philips, Osram, Cree og Bridgelux, det betyder at vores produkter har en lang levetid og et bedre lys. Alle produkter der sælges hos Elux.dk er CE-mærket, og overholder ROHS direktivet, som betyder at alle vores produkter er fri for bly, kviksølv, og andre tungmetaller.

Du kan få flere gode råd omkring LED belysning hos Energi Styrelsen

Alle informationer i denne guide er ejet af Elux.dk - det er ikke tilladt at kopiere tekster eller billeder.