Blog Post

Læs relevante indlæg om vores produkter
Beskyt dit kort imod misbrug

Beskyt dit kort imod misbrug

1160

Du kan derfor have oplevet, at du er blevet bedt om at tilmelde dig Verified by Visa / MasterCard Secure Code, for at kunne handle i netbutikken. Du vil blive bedt om at knytte dit mobiltelefonnummer til dit internationale betalingskort, når du bruger det i netbutikker, der er tilmeldt Verified by Visa / MasterCard Secure Code. 

Derefter modtager du en SMS med en engangskode fra Nets, hver gang du bruger dit tilmeldte kort i en netbutik, der er tilmeldt Verified by Visa / MasterCard Secure Code. 

Løsningen, hvor du modtager en kode via SMS er brugervenlig, da du slipper for at skulle huske et selvvalgt kodeord, som tidligere har været en del af sikkerhedsløsningen. 

Du skal bruge din NemID for at knytte dit mobilnummer til dit betalingskort, som du ønsker Nets skal sende en SMS med en engangskode til, når du handler på nettet. Hvis du efterfølgende ønsker at ændre eller slette det mobiltelefonnummer, skal du ligeledes anvende din NemID. Hvis du ikke har NemID kan du bede dit pengeinstitut om at tilmelde dig løsningen. I dette tilfælde skal du også bede dit pengeinstitut om at hjælpe dig med at få ændret eller slettet dit mobilnummer, hvis det skulle blive aktuelt.

Pas på din SMS-engangskode og din NemID

Den engangskode du modtager med SMS i forbindelse med handel på nettet må du ikke udlevere til andre. Du skal opfatte SMS-engangskoden som din personlige PIN-kode til den handel på nettet du er i gang med at gennemføre. Du skal ligeledes passe på din NemID så ingen kan få adgang til nøglekort eller digitale nøgleviser. 

Phishing mails

Der findes eksempler på kriminelle, der via de såkaldte 'phishing'-mails, forsøger at lokke kortinformation ud af kortholdere for derefter at misbruge den. Du kan se eksempler på disse 'phishing'-mails, samt finde mere information om, hvordan du skal forholde dig til dem her.

Du vil aldrig modtage mails fra Nets, hvor du vil blive bedt om at oplyse dine kortdata (PIN-kode, sikkerhedskode eller engangskode). Al kommunikation vedrørende dine betalingskort vil foregå direkte fra dit pengeinstitut.

Hvis du ikke kan modtage en SMS

Der kan opstå situationer hvor du ikke kan modtage en SMS. Dels kan du opholde dig et sted hvor der er ringe mobildækning og dels kan de lokale mobiloperatører have blokeret for bestemte typer SMS'er. Hvis du ikke modtager en SMS efter flere forsøg, kan du kontakte Nets Customer Service (+45 44 89 27 50) hele døgnet. Customer Service kan efter nogle kontrolspørgsmål hjælpe dig til at gennemføre de nødvendige køb på nettet i en kortere periode. Når perioden er udløbet vender du tilbage til den normale metode, hvor du igen skal anvende en SMS-engangskoden.

Indlæg (0)

Endnu ingen indlæg
Kun registrede kunder kan tilføje kommentarer
Nyheder
  • Philips Hue E14 White Ambiance & Colour
    Philips Hue E14 White Ambiance & Colour
    449,00 DKK
  • Philips Hue E14 6W White Ambiance
    Philips Hue E14 6W White Ambiance
    259,00 DKK
  • ErgoStrip universalt afisoleringsværktøj
    ErgoStrip universalt afisoleringsværktøj
    275,00 DKK
Seneste blogindlæg
Philips Hue Colour

Nu kan du købe Philips Hue Colour hos Elux. Vi føre det meste at Philips Hue's program. Er du i tvivl om...

Read more
Beskyt dit kort imod misbrug
Beskyt dit kort imod misbrug

Visa og MasterCard har i dag en sikkerhedsløsning, som netbutikker kan tilmelde sig som en ekstra...

Read more
Favorit Video
Kategorier
    Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort